Jeg havde egentlig ikke planlagt at blive boudoirfotograf.
Men det viste sig at blive noget af det vigtigste jeg gjorde.
På et tidspunkt fotograferede jeg primært nyfødte og bryllupper.
En af mine bryllupskunder spurgte mig, om jeg ville lave en serie morgengavebilleder, hun kunne give sin kommende mand.
Jeg havde aldrig prøvet boudoir før.
Så jeg sagde:
“Det har jeg ikke prøvet før. Men det kan vi sikkert godt finde ud af sammen.”
Da hun kom til fotograferingen, fortalte hun mig, at hun havde været igennem et stort vægttab.
Hun hadede stadig sin krop.
Men hun vidste, at hendes mand ville blive glad for billederne.
Det satte sig i mig.
For hun gjorde egentlig ikke fotograferingen for sin egen skyld.
Men så så hun billederne.
Og sagde noget, jeg aldrig glemte:
“Nu kan jeg meget bedre se, hvad han ser, når han kigger på mig.”
Det var første gang, det for alvor gik op for mig, at jeg stod med et andet menneskes selvbillede i hænderne.
Og muligheden for at påvirke det til det bedre. WAUW.
Et kamera var ikke nok for mig.
Jeg kunne tage kurser i lys, posering, komposition og redigering.
Men jeg kunne ikke finde en fotografisk uddannelse i Danmark, der gik ned i det, jeg var blevet optaget af..
Mennesket foran kameraet.
Selvbilledet og Kropsbilledet.
Alt det, der sker i rummet før, under og efter et billede bliver taget.
Så jeg begyndte selv at bygge den faglighed, jeg manglede.
Jeg ville forstå mere end lys og posering.
Efter de oplevelser vidste jeg, at det ikke var nok for mig bare at blive bedre til at tage boudoirbilleder.
Jeg ville selvfølgelig mestre mit håndværk. Lys, posering, komposition, retning og alt det, der gør forskellen på et tilfældigt billede og et fotografi, der føles helt rigtigt.
Men jeg ville også forstå det, der sker på den anden side af kameraet.
For hvad nytter det, at jeg kan placere en krop perfekt i lyset, hvis jeg ikke forstår mennesket, der står i den?
Der findes ikke én dansk uddannelse, der samler alt det, jeg gerne ville kunne. Så min faglighed er blevet bygget gennem flere forskellige retninger.
Jeg har blandt andet dygtiggjort mig hos boudoirfotograf Kara Marie Trombetta, hvor mit arbejde med boudoir er blevet formet langt bredere end selve fotograferingen – fra posering og det visuelle håndværk til målgruppe, intentionen bag mine billeder og noget så vigtigt som samtykke, når jeg arbejder tæt på en anden kvindes krop.
Jeg har studeret portræt og posering hos Sue Bryce og arbejdet med kvindefotografi, moderskab og graviditet gennem undervisning hos Lola Melani.
Men jeg blev ved med at vende tilbage til det samme:
Hvordan ser vi os selv?
Derfor begyndte jeg også at uddanne mig uden for den klassiske fotografiske verden.
Jeg blev certificeret mindset coach og har blandt andet fordybet mig i kropsbillede gennem undervisning hos Teri Hofford.
Ikke fordi du skal coaches, når du kommer ind i mit studie.
Men fordi alt det har lært mig noget om det menneske, jeg fotograferer.
Om selvbillede. Om kropsbillede. Om sprog. Om grænser. Om samtykke. Og om hvor meget der kan være på spil i noget så tilsyneladende simpelt som at stille sig foran et kamera.
Det er den viden, jeg tager med mig ind i rummet.
Små facts
Fakta om mig, hvis du er nysgerrig:
-
Mor til tre
-
Cola-drikker, ikke kaffe-elsker
-
Tårer på kinden og grin i maven - ofte på samme dag
-
Går op i lys, stemning og det usagte
-
Passioneret omkring kvinders ret til at fylde. Hele livet. Hele kroppen.
Jeg inspireres af...
...Stærke kvinder, der løfter hinanden. Kvinder der har overvundet livets kampe og står stærkere på den anden side. Min største drivkraft er, at skabe et rum, hvor du føler dig set, hørt og fri til at være dig selv.
Når jeg ikke arbejder med mit hjerteprojekt, elsker jeg at fordybe mig i personlig udvikling, drømme om retreats, og finde glæde i kaosset som solomor til tre.