top of page

Ydre validering vs. indre selvværd - Hvorfor jagten på anerkendelse aldrig gør dig hel.




Hvor mange gange har du gjort noget - ikke fordi du ønskede det, men fordi du håbede, at andre ville anerkende dig?

Måske har du taget en uddannelse, valgt et bestemt job, eller ændret din krop, ikke fordi det føltes rigtigt fr dig, men fordi du troede, at det ville give den den følelse af værdi, du længtes efter.


Men faktum er: Ydre validering er en bundløs brønd. Uanset hvor meget ros, anerkendelse eller bekræftelse du får, vil det aldrig være nok, hvis du ikke selv tror på din værdi


Problemet med at søge værdi udenfor dig selv

Når vi baserer vores selvværd på andres meninger, bliver vi konstant sårbare. Vi giver magten over vores lykke ti noget, vi ikke kan kontrollere - andres humør, holdninger og opmærksomhed.

  • Du bliver afhængig af andres godkendelse. Når vi vænner os ti at få et boost fra likes, komplimenter eller bekræftelse, bliver vi afhængige af den eksterne ros for at føle os værdige.

  • Du mister dig selv. Hvis du altid former dig efter, hvad andre forventer, kan du miste forbindesen ti hvad du egentlig er.

  • Du bliver aldrig nok. Ydre validering er flygtig. I dag får du ros, i morgen er du glemt. Hvis din selvopfattelse afhænger af det, vil du altid føle at du skal gøre mere, være mere, præstere mere.


At gå fra at søge ydre validering til at finde værdi i dig selv er en proces. Men det er muligt. Og det er det mest befriende, du kan gøre for dig selv.


Bliv bevidst om dine mønstre

Læg mærke til, hvornår du søger bekræftelse udefra. Spørg dig selv: Gør jeg dette, fordi det føles rigtigt for mig, eller fordi jeg håber på andres anerkendelse?


Lær at give dig selv det, du søger fra andre.

Hvis du ofte længes efter ros, så begynd at give dig selv det. Sig fx til dig selv: Jeg er stolt af mig selv fordi... Hvis du søger kærlighed, så spørg: Hvordan kan jeg vise mig selv kærlighed i dag?


Stop med at overgive din værdi til andre.

Ingen har ret til at bestemme din værdi. Ikke din chef, din familie, din partner eller dine sociale medier. Din værdi er ikke ti forhandling.


Afsluttende tanker

Det er naturligt at ønske anerkendelse - vi er trods alt mennesker. Men når vi lærer at finde vores værdi indefra, bliver vi frie. Frie fra jagten på godkendelse. Frie til at leve det liv, der føles rigtigt for os.


Så spørg dig selv: Hvem ville jeg være, hvis jeg ikke søgte andres godkendelse?


Svaret på det... er din vej hjem til dig selv.



Ydre validering vs. indre selvværd
Ydre validering vs. indre selvværd

 
 
 

Kommentarer


bottom of page